Prismekikkerten – din vigtigste kikkert!

Du kender den garanteret og du har måske allerede en i huset – Prismekikkerten.

Måske kender du den bare under et andet navn såsom kikkert, håndkikkert, jagtkikkert, binokular eller fuglekikkert - Kært barn har mange navne. Vi kalder den for en prismekikkert fordi den består af et par sammenbygget kikkerter, et til hvert øje, med indbyggede prismer til at vende billedet rigtigt. På billedet kan du se nogle eksempler på prismekikkerter, som fås fra den helt lille på 8x24 og op til kæmpeprismekikkerten på 25x150. På billedet ser du nogle de mere almindelige størrelser 20x80, 10x56, 8x40 og 10x50.

Hvorfor er prismekikkerten din vigtigste kikkert?

Prismekikkerten er en rigtig god kikkert at starte med, når du vil kigge stjerner. Dette er der flere grunde til, den vigtigste er at himlen vender rigtig, altså op er op og til højre er til højre. Sådan er det ikke i en stjernekikkert, hvor billedet kan være spejlvendt eller vendt om på op og ned. Derfor er en prismekikkert meget nem og intuativ at bruge. I en prismekikkert ser du også et pænt stort område på himlen, dette gør prismekikkerten nem at rette ind. Der er også mange objekter på himlen som fylder meget og derfor ser bedst ud i en prismekikkert. Og så er der naturligvis den åbenlyse grund at prismekikkerten er nemmere at bruge om dagen end en stjernekikkert er.

Prismekikkertens lave forstørrelse gør også at du kan håndholde prismekikkerten, det kan du ikke med en stjernekikkert, som du er nød til at have et solidt stativ til. At du kan håndholde prismekikkerten gør også at den er nem at gribe og gå udenfor for at få et kort kig på stjernerne. Når du først har fået en god prismekikkert, så gør alle de fordele jeg har nævnt ovenfor, at du gang på gang vil vende tilbage til prismekikkerten, selv når du har kigget stjerner i rigtig mange år og måske har købt en stor stjernekikkert.

Hvordan vælger du den rigtige prismekikkert?

At vælge den ”rigtige” prismekikkert kan godt føles lidt som en jungle, hvis du ikke har prøvet det før. Heldigvis kan du bruge alle prismekikkerter til astronomi, så selvom at du har valgt en der måske ikke lever fuldkommen op til de ideel krav til en ”astronomisk prismekikkert”, så vil du kunne se rigtig meget med den.

Når du skal ud og købe en prismekikkert til at kigge stjerner med, så er der nogle punkter du skal være opmærksom på, det er forstørrelsen, frontlinsens diameter, exit pupil, coatings og opretningen af prismekikkerten. Jeg vil nedenfor behandle hvert punkt for sig.

Forstørrelsen og fronlinsen diameter er de to vigtigste parameter for en prismekikkert. De er givet i betegnelsen som alle prismekikkerter har påstemplet på dem. F.eks. 8x40, hvilket fortæller at prismekikkerten forstørre 8 gange og frontlinsen har en diameter på 40 mm.

Forstørrelsen

Forstørrelsen er ligesom frontlinsens diameter, bestemmende for hvor meget du kan se. Jo større forstørrelse, jo flere detaljer kan du se. Desværre, så når du hurtigt en maksimal grænse for hvilken forstørrelse du kan håndholde. Tommelfinger reglen er at den maksimale forstørrelse du kan håndholde er 10x. Forstørre din prismekikkert mere end dette, er en stativ en nødvendighed, men mere om dette senere. Forstørrelsen har også betydning for hvor stort et område af himlen du kan se på en gang. Lav forstørrelse giver et stort synsflet og gør det nemt at finde stjernerne i prismekikkerten, stor forstørrelse giver et lille synsfelt og gør det dermed mere besværligt at rette prismekikkerten ind mod de rigtige stjerner.

Frontlinsens diameter

Frontlinsen er den som samler lyset og jo større linsediameteren er, jo flere stjerner og objekter kan du se. Desværre bliver prismekikkerten hurtigt tungere jo større linserne er og prisen stiger ligeså hurtigt.

Exit pupil

Her kommer vi ud i et lidt svært begreb, men det er faktisk meget vigtig for hvor velegnet din prismekikkert er til astronomi. Exit pupil er den diameter lyskeglen har når den har passeret igennem prismekikkerten og kommer ud af okularene. Exit pupil finder du ved at dividere frontlinsens diameter med forstørrelsen, så vores 8x40 prismekikkert fra før, har en exit pupil på 40/8=5mm.

For at have fuld glæde af denne lyskegle, skal dine øjnes pupiler, som jo udvider sig i mørket, helst svare til exit pupilens diameter eller være større. Hvis dine øjnes pupiler er mindre end exit pupilen, så rammer noget af lyset ved siden af dine pupiler og går derved tabt, så du ikke har den fulde glæde af det lys din prismekikkert samler.

Her kommer lige et eksemple. Hvis dine øjnes pupil har en maksimal diameter på 5 til 7 mm, så vil du have glæde af alt det lys om 8x40’en samler, men hvis dine pupilers maksimale diameter er 4 mm, så vil du kun have glæde af 4/5-dele af lyset, så de 40 mm linse diameter fra før vil nu blive reduceret til kun 32 mm. Så det er med at vælge en prismekikkert med et passende forhold mellem forstørrelse og frontlinsens diameter.

Dine øjnes maksimale pupil diameter ændrer sig med alderen. Fra du er teenager til du bliver 25 år, er den maksimale pupil diameter ca. 7 mm, herefter begynder den at falde og når du bliver 60 år er maksimal pupil diameter ca. 5 mm. Hvad den præcise diameter af dine pupiler er, kan du selv undersøge. I AFFS ved vi hvordan du tester diameteren, så prøv at spørg til en af klubaftnerne.

Exit pupilen har ikke nogen betydning ved observationer i dagslys, hvor der er masser af lys til rådighed, så gør det ikke noget, at langt det mest rammer ved siden af dine pupiler.

Coatings

Næsten alle prismekikkerter har i dag en form for coating. Det vil sige at linse- og prismeflader som vender ud mod luft, har fået pådampet flere tynde lag af forskellige materialer. De forskellige lag gør, at det lys som rammer linsen ikke bliver reflekteret, hvilket forbedre kontrasten og forhindre spørgelsebilleder, altså at du ser et eller flere svage billeder af en klar stjerne eller månen. Når coatingen forhindre reflekser så når der også mere lys når igennem kikkerten til dine øjne.

Ved de billige prismekikkert er der måske kun en eller to flader som er multi coated, mens de øvrige flader er single coated eller helt uden coating. Når fladerne ikke er coatede eller kun har et enklet lag, så opstår der flere reflekser internt i prismekikkerten, hvilket medfører tab af lys, mindre kontrast og spøgelsebilleder.

De dyrere modeller er alle fully multi coated i dag, d.v.s. alle glas- / luftflader har fået pådampet flere lag coating og derfor har de en meget god kontrast, ingen spøgelsesbilleder og god transmission af lys.

Opretningen

Prismekikkerten består af to parallelle kikkerter, et til hvert øje. De to kikkerter skal være rettet præcis op i forhold til hinanden, således at begge øjne ser præcis det samme billede. Hvis de to kikkerter ikke er rettet præcist op vil øjene forsøge at rettet forskellen op og det kan være ret anstrengende selv efter kort tids observation, reslutatet bliver at du får trætte øjne eller hovedpine af at kigge i prismekikkerten.

Derfor er det en rigtig god ide at bruge noget tid på at tjekke at prismekikkerterne er behagelige at kigge i inde du køber dem.

Du kan selv tjekke opretningen af prismekikkerten. Ret prismekikkerten mod en vandret linje, en fjern horison eller en tagryg. Linjen placere du midt i synsfeltet. Nu fjerner du langsomt prismekikkerten fra dine øjne indtil det ene billede du så i starten er blevet til to billeder – ca. 20 cm. Den vandrette linje som du nu ser i begge billeder, skal gerne se ud til at den går ubrudt i samme niveau gennem de to billeder. Hvis den ene linje er højere end den anden, er opretningen i prismekikkerten dårlig og du bør vælge en anden prismekikkert eller hvis det er en prismekikkert du allerede har, så overvej om den på et tidspunkt skal til reparation.

Hvilken prismekikkert er bedst til stjernekigning?

I rigtig mange år har en prismekikkert på 7x50 været fremhævet som den bedste til stjerner. Dette er en sandhed med modifikationer og jeg vil personligt ikke længere gå efter en 7x50. Problemet ved en 7x50 prismekikkert i forhold til stjernekiggeri, er at den levere en exit pupil på 7,1 mm og det er derfor kun mennesker under 25 år som har fuld glæde af den. Et bedre alternative er at vælge en prismekikkert med en exit pupil på ca. 5 mm, den vil du have fuld glæde af, til du bliver mindst 60 år, højest sandsynlig også i mange år derefter, det afhænger af din øjne. Prismekikkerter som levere 5 mm exit pupil er typisk en 8x40 eller 8x42, hvis du er parat til at håndtere en lidt større forstørrelse, med de fordele og ulemper der følger med, så er en prismekikkert på 10x50 eller 10x56 et godt bud på en god prismekikkert til stjerner.

Brugen af prismekikkerten

Nu har du måske fået købt en prismekikkert eller du har fået gravet den gamle frem fra pulterkammeret, hvordan får du så det bedste oplevelse / glæde af kikkerten?

Du kan selvfølgelig bare gå under en mørk himle, f.eks. på Avnø og rette prismekikkerten mod stjernerne i frihånd. Det kan du få meget glæde af. Efter at have kigget i 10-20-30 minutter, vil du bemærke, at du har fået ondt i nakken og at det faktisk er rigtig svært at holde prismekikkerten stille, også selvom at det er en prismekikkert med en forstørrelse på 8x.

Derfor er det en rigtig god ide at finde et sted hvor du kan støtte albuerne eller støtte prismekikkerten direkte. Så vil du kunne slappe bedre af og prismekikkerten, også en 8x40 eller endnu mindre, vil vise meget mere på himlen nu hvor billedet står stille. Hvis du har adgang til en havestol hvor ryggen kan lægges tilbage er det endnu bedre, for så kan du sidde / lægge ned og slappe helt af mens du føre primsekikkerten rundt på himlen.

Et alternativ til at støtte albuerne er at bruge et fotostativ til at montere prismekikkerten på. Til de fleste prismekikkerter kan du købe en holder så du kan montere prismekikkerten på et fotostativ. Igen, prøv at spørg i din lokale astroforening, de vil helt sikkert kunne give dig flere tips.

En mellemting mellem frihånd og fotostativet er et kosteskaftstativ, billedet viser et rigtig godt hjemmebygget eksemplar. Som kan bygges med stumper som du kan finde i et byggemarked. Kosteskaftstativet har bevaret rigtig meget af frihåndens fleksibilitet og samtidig har du en rigitg god aflastning af prismekikkerten, kun lidt dårligere end ved et fotostativ.

Kosteskaftstativet i brug.