Astrofotografering med et digitalt spejlreflekskamera (DSLR).

Fotografering med fotostativ

Til denne form for astrofotografering monteres kameraet på et fotostativ som ved almindelig fotografering. Der kræves et solidt stativ, da det ellers kan være svært at få skarpe billeder. Da kameraet er stationært, er du begrænset til korte eksponeringer af lysstærke objekter som solen eller månen samt de mest lysstærke stjernebilleder. Du kan dog også foretage fotografering af stjernespor med denne opstilling.

Fotografering af stjernespor og stjernebilleder er det mest enkle at foretage. Til disse motiver er et zoomobjektiv med en brændvidde i området 15 - 85 mm velegnet. Følsomheden på kameraet justeres til en høj ISO værdi (typisk mellem 400 og 1600). Eksponeringen indstilles til manuelt med stor blændeåbning. Ved optagelse af stjernebilleder eksponeres typisk omkring 30 sekunder. Ved fotografering af stjernespor benyttes så lang en eksponeringstid, som dit kamera tillader uden at give elektronisk støj. Du monterer kameraet på stativet, som set på billedet nedenfor, og vælger det motiv, du vil fotografere. Nu fokuseres kameraet på motivet, hvorefter eksponeringen foretages, bedst med fjernudløser eller selvudløser, således at kameraet ikke rystes.

Til fotografering af solen eller månen skal du til dit DSLR kamera have et telefoto- eller et zoom objektiv med en brændvidde på mindst 300 mm. Det bedste er et teleskop med en brændvidde på 400 – 600 mm. Teleskopet fungerer som et teleobjektiv og kobles til kameraet ved hjælp af en adapter (se billedet nedenfor). Oftest benyttes en såkaldt T-adapter, der monteres på kameraet. T-adapteren påmonteres nu en adapter, der passer ind i teleskopets fokusering.

Til fotografering af solen skal du også have et solfilter, der monteres foran på teleskopet. Til fotografering af disse motiver kan den automatiske eksponering benyttes. Fokusering og eksponering som ovenfor. Nedenfor er vist et billede af en partiel solformørkelse, optaget på denne måde.

Fotografering med astronomisk montering.

En astronomisk montering bevæger kamera/teleskop i modsat retning af jordens rotation. Dette betyder, at stjerner og andre himmellegemer vil være ubevægelige i forhold til teleskopet. Dermed kan man benytte meget lange eksponeringstider, hvilket giver mulighed for at fotografere lyssvage objekter som stjernetåger, stjernehobe og galakser, heriblandt også vores egen galakse, mælkevejen. Sidstnævnte kan fotograferes med et kamera og almindelig optik, mens de øvrige kræver teleskoper med forskellig brændvidde alt efter deres størrelse. Til denne form for astrotografering anbefales det, at begynde med kameraoptik og teleskoper med kort brændvidde (400 – 600 mm). Egnede motiver er mælkevejen, Andromedagalaksen (M31) og stjernetågen i Orion (M42).

Det er meget vigtigt at fokuseringen på motivet er god, idet stjerner ellers vil vises diffuse og ikke som klart aftegnede. Eksponering foretages som ovenfor beskrevet, dog kan automatisk eksponering ikke anvendes. De bedste resultater opnås ved lang tids eksponering (5 minutter eller mere). Her kan man udnytte at flere, korte eksponeringer kan overlejres elektronisk. Ved fotografering af mælkevejen, M31 og M42 kan man imidlertid få gode resultater med enkelteksponeringer. Efterhånden som man får erfaring, kan man benytte teleskoper med længere brændvidder og mere avancerede teknikker som f.eks. autoguiding og dermed få mulighed for at udvide udvalget af motiver til mere krævende objekter. God fornøjelse.

Hvis du vil kaste dig ud i de mere avancerede teknikker, er det en rigtig god ide, at melde dig ind i www.affs.dk hvor mange af medlemmerne har erfaring med de avancerede teknikker. Så er der nogle at dele dine erfaringer med eller stille spørgsmål til.